Termisk kamera bedst i test: hvad skal du kigge efter, og kan du termografere huset selv?

Termisk kamera bedst i test? Sådan vælger du – og sådan termograferer du selv dit hus

Marielle Osnes Marielle OsnesDanvella · opdateret 25. oktober 2026 · 6 min. læsetid

Danvella sælger et termisk kamera, som bruges som eksempel i denne guide. Priser og oplysninger er tjekket 25. oktober 2026.

Håndholdt termisk kamera med kun varmebillede fra Danvella
Et håndholdt termisk kamera med kun varmebillede i en vindueskarm en frostklar dag.
Kort fortalt: Vores termiske kamera (1.499 kr) er et håndholdt kamera med kun varmebillede, der måler fra –20 til 550 °C og har en sensor på 96 × 96 punkter, som vises som 240 × 240 med TISR. Når termiske kameraer sammenlignes, er sensorens egen opløsning et af de vigtigste tal, fordi den afgør, hvor små detaljer du kan se; dernæst kommer temperaturområde, nøjagtighed, synsfelt, og om der er et almindeligt kamera. Til at termografere dit hus selv rækker et enkelt kamera til at finde træk og kolde flader på tæt hold, men det viser kun temperaturen på overfladen, ikke hvad der er inde i væggen.
Håndholdt termisk kamera med kun varmebillede fra Danvella

Vores valg

Termisk kamera med kun varmebillede

1.499 kr

–20 til 550 °C, sensor 96 × 96 vist som 240 × 240 (TISR), seks farvepaletter, billeder og video, USB-C.

30 dages returret

Se det termiske kamera

1.Hvad ser man efter, når termiske kameraer bliver testet?

Termisk kamera med markeringer af linsedæksel, skærm, tænd/sluk-knap samt OK- og piletaster
Kun varmebillede: denne udgave har hverken arbejdslys eller almindeligt kamera.

Når termiske kameraer sammenlignes, er det især disse punkter, der skiller dem ad. De fleste kan du selv tjekke i specifikationerne, før du køber:

  • Sensoropløsning: antallet af punkter, som varmesensoren selv har. Jo flere punkter, jo flere detaljer på afstand.
  • Opskaleret billede: mange kameraer regner billedet op, så det ser jævnere ud. Det giver ikke flere målepunkter.
  • Temperaturområde og nøjagtighed: hvor koldt og varmt kameraet kan måle, og hvor præcist. Nøjagtigheden står ikke altid i beskrivelsen.
  • Følsomhed og synsfelt: hvor små temperaturforskelle kameraet kan skelne (ofte angivet som NETD), og hvor bredt det ser.
  • Almindeligt kamera og lys: nogle kameraer lægger et normalt billede oven i varmebilledet eller har en lygte; andre har kun varmebillede.
  • Lagring, batteri og sprog: kan du gemme billeder og video, hvordan oplades kameraet, og findes menuen på dansk?

Danvella har ikke sammenlignet kameraer side om side og kårer ingen vinder. Vælg efter, hvad du skal bruge kameraet til: til at finde træk i et hus på tæt hold er kravene lavere end til at se detaljer på en facade fra den anden side af haven.

2.96 × 96 og TISR 240 × 240: hvad betyder tallene?

Seks skærmbilleder af den samme højspændingsmast i forskellige farvepaletter
Det samme motiv i seks farvepaletter: paletten skifter farverne, ikke målingen.

Varmesensoren i et termisk kamera har et fast antal punkter, og hvert punkt måler varmestrålingen fra et lille felt. Vores kamera har en sensor på 96 × 96 punkter ifølge mærkaten på kameraet. Med TISR-superopløsning regner kameraet billedet op til 240 × 240 punkter, så det bliver jævnere og lettere at aflæse – men der kommer ikke flere målepunkter.

I praksis kan du tydeligt se, om en væg, et gulv eller en radiator er varm eller kold, når du står tæt på, men ikke små detaljer længere væk. Dyrere modeller med en større sensor giver et skarpere billede.

  • Sensor: 96 × 96 punkter (mærkaten på kameraet)
  • Billede: 240 × 240 med TISR ifølge leverandøren
  • Måleområde: –20 til 550 °C ifølge leverandøren
  • Seks farvepaletter

Skærmen viser temperaturen midt i billedet samt den højeste og laveste temperatur. Målenøjagtighed, synsfelt og billedfrekvens er ikke oplyst, så brug tallene til at sammenligne flader, ikke som præcise målinger.

3.Termografering af hus selv: sådan gør du

Du behøver ikke være termograf for at finde træk. Det vigtigste er at kigge, når forskellen mellem ude og inde er stor.

  • Vælg en kold dag med varmen tændt inde. Jo større forskel mellem ude og inde, jo tydeligere bliver kolde og varme felter.
  • Begynd indefra. Gå tæt på vindueskarme, lister, gulve, hjørner og døre. Træk og dårlig isolering ses som kolde striber eller pletter.
  • Se udefra bagefter. Varmetab viser sig som varmere felter på væggen eller omkring vinduerne. Kig helst, når solen ikke har varmet facaden op, fx om aftenen.
  • Sammenlign flader, ikke kun tal: en kold stribe langs en liste siger mere end én temperatur på skærmen.
  • Gem det, du finder. Tag et billede eller en video, og skriv ned, hvor det er taget. Kameraet har ikke et almindeligt kamera, så varmebilledet alene viser ikke altid, hvilket hjørne det er.

Billeder og video overfører du med USB-kablet. Tag gerne en ny runde efter en reparation, så kan du se, om trækket er væk.

4.Hvad kan en termografering afsløre – og hvad kan den ikke?

Med et termisk kamera kan du blandt andet se:

  • træk omkring vinduer, døre og lister
  • kolde felter i vægge og lofter, hvor isoleringen kan mangle
  • hvor varmekablerne eller rørene i gulvvarmen løber, når den er tændt
  • om en radiator bliver varm over det hele, og om rørene til en varmepumpe bliver varme
  • punkter i eltavlen, der er varmere end resten, uden at åbne noget – ser du noget, der skiller sig ud, så kontakt en elektriker

Kameraet viser temperaturen på overfladen, ikke hvad der er inde i væggen, og det ser ikke gennem glas: en rude spejler varmen fra omgivelserne. Blankt metal gør det samme, så tallet kan være forkert; den justerbare emissivitet hjælper, men sammenlign hellere med fladerne omkring. Fugt kan vise sig som kolde pletter, men kameraet måler ikke fugt. Ser du store kolde felter i væg eller loft, så få en fagmand til at se på det.

5.Selv eller med en fagmand – og er termografering lovpligtigt?

Et kamera til eget brug er godt til at finde ud af, hvor du skal kigge: træk ved en dør, en kold væg eller et rør, der ikke bliver varmt. Du kan bruge det igen og igen i løbet af vinteren og på andre ting end huset, fx motoren i bilen eller et printkort.

En professionel termografering laves med et kamera med højere opløsning, nogle gange sammen med en trykprøvning, der gør utætheder tydeligere, og du får en rapport. Det giver mening før et huskøb, før en større renovering, eller hvis du finder store kolde felter, du ikke kan forklare.

Er termografering lovpligtigt? Nej, ikke for en almindelig boligejer. Det er et frivilligt tjek, som du laver selv eller får lavet for at finde træk og varmetab.

6.Passer vores termiske kamera til dig?

Termisk kamera set forfra med skærm og knapper og bagfra med linsen til varmesensoren
Skærm, tænd/sluk-, OK- og piletaster foran; linse, aftrækker og hul til rem bagpå.

Til at finde træk og se gulvvarme, radiatorer og rør på tæt hold er et kamera med en lille sensor ofte nok. Skal du se detaljer på en facade på afstand eller bruge præcise målinger i dit arbejde, bør du vælge en dyrere model med større sensor og oplyst nøjagtighed.

Det termiske kamera fra Danvella koster 1.499 kr. Det har kun varmebillede, måler fra –20 til 550 °C ifølge leverandøren, har en sensor på 96 × 96 punkter, der vises som 240 × 240 med TISR, og seks farvepaletter, og det gemmer billeder og video på et indbygget hukommelseskort. Det oplades via USB-C og har automatisk slukning, temperaturalarm, justerbar emissivitet, gevind til stativ og en håndledsrem. Ærligt sagt: opløsningen er lav, målenøjagtighed og synsfelt er ikke oplyst, der er hverken arbejdslys eller almindeligt kamera, og dansk er ikke oplyst blandt menusprogene. Én køber syntes, at billedet på skærmen var svagere end på produktbillederne, og at varme og kolde punkter var svære at finde.

Håndholdt termisk kamera med kun varmebillede fra Danvella

Termisk kamera med kun varmebillede

–20 til 550 °C, sensor 96 × 96 vist som 240 × 240 (TISR), seks farvepaletter, billeder og video, USB-C.

1.499 kr
Se det termiske kamera

Ofte stillede spørgsmål om termiske kameraer og termografering

Hvilket termisk kamera er bedst i test?

Der er ikke ét kamera, der er bedst til alt, og Danvella kårer ingen vinder. Se først på sensorens egen opløsning og derefter på temperaturområde, oplyst nøjagtighed, synsfelt, og om der er et almindeligt kamera. Til at finde træk i et hus på tæt hold rækker et enkelt kamera.

Hvad bruger man et termisk kamera til?

Til at se temperaturforskelle som farver: træk omkring vinduer og døre, kolde felter i vægge, gulvvarme, radiatorer, rør til varmepumpen, varme punkter i eltavlen og varme dele på en motor eller et printkort.

Hvad kan en termografering afsløre?

Træk og utætheder, kolde felter, hvor isoleringen kan mangle, og hvor varme rør og kabler løber. Kameraet viser kun temperaturen på overfladen, så det ser ikke ind i væggen, og det måler ikke fugt.

Kan man termografere sit hus selv?

Ja, til at finde træk og kolde flader: vælg en kold dag med varmen tændt, gå tæt på vinduer, lister og gulve, og sammenlign fladerne. Finder du store kolde felter, eller skal du bruge en rapport, så få en fagmand til at termografere huset.

Er termografering lovpligtigt?

Nej, ikke for en almindelig boligejer. Termografering er et frivilligt tjek, som du laver selv eller får lavet for at finde træk og varmetab.

Kan et termisk kamera se gennem vægge og glas?

Nej. Det viser temperaturen på overfladen. Glas og blankt metal spejler varmen fra omgivelserne, så på en rude ser du mest et spejlbillede og ikke det, der er bagved.

Hvor køber jeg et termisk kamera?

Hos Danvella: et håndholdt termisk kamera med kun varmebillede, –20 til 550 °C, seks farvepaletter og opladning via USB-C, til 1.499 kr. Der er fri fragt over 400 kr, så kameraet sendes uden fragt, og du har 30 dages returret.

Flere guides i værktøj, have & udendørs

Alt i Værktøj, have & udendørs → · Alle guides

Denne guide er skrevet af Danvella. Vi sælger et termisk kamera og har brugt produktet som eksempel; kriterierne gælder, uanset hvor du køber.